Handelsbetingelser

1. ANVENDELSESOMRÅDE
1.1 Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle handler, der gennemføres på hjemmesiden www.vin121.dk.

2. BETALING
2.1 Betaling sker ved bestilling under anvendelse af betalingskort. Gyldige betalingskort fremgår i forbindelse med kundens gennemførelse af bestillingsproceduren. Ved ønske om betaling ved bankoverførsel kan Vin 121 ApS kontaktes for nærmere aftale.

3. ORDREBEKRÆFTELSE
3.1 Umiddelbart efter kundens gennemførelse af en ordre registreres ordren hos Vin 121 ApS, og der fremsendes herefter automatisk ordrebekræftelse til den af kunden oplyste mailadresse. Fremsendelse sker senest, når fakturabeløbet trækkes på kundens konto.

4. LEVERINGSTID
4.1 Levering sker normalt fra dag til dag i hverdagene, såfremt bestilling er modtaget af Vin 121 ApS inden kl. 10. Hvor dette ikke er muligt, eksempelvis fordi varen ikke er på lager i tilstrækkelige mængder, sker levering så snart det er muligt. Der skal forventes levering på 1-3 hverdage.

5. LEVERINGSOMKOSTNINGER
5.1 Leveringsomkostningen er pr. ordre 75,00 kr. Beløbet er fast og gælder op til køb for kr. 2.000 hvorefter leveringen er gratis.

6. MOMS OG AFGIFTER
6.1 Oplyste priser og beløb er inkl. 25 % moms og inkl. gældende afgifter.

7. REKLAMATIONSRET
7.1 Vin 121 ApS yder to års reklamationsret i henhold til købeloven. Det fremhæves, at reklamationsretten er begrænset til varens naturlige holdbarhed, og at denne forudsætter, at varen er opbevaret og i øvrigt blevet behandlet korrekt. Flasker med “prop” og andre former for dårlig smag eller duft forekommer uundgåeligt og må forventes af kunden i et vist omfang. Såfremt der forekommer “prop” i mere end en ud af tolv flasker af samme vin købt ved samme ordre, accepteres dette af Vin 121 ApS som en reklamation, og Vin 121 ApS vil i sådanne tilfælde foretage ombytning, men dog ikke nødvendigvis til samme årgang. Den nævnte reklamationsret vedrørende vine med “prop” m.v. skal gøres gældende snarest muligt, og sådanne vine skal uden ugrundet ophold fremsendes til Vin 121 ApS, såfremt kunden ønsker ombytning. Det præciseres, at kundens reklamationsret i alle tilfælde bortfalder to år efter leveringen.

7.2 I tilfælde af, at flasker er beskadiget ved leveringen, skal dette angives på fragtbrevet. Umiddelbart efter leveringen skal kunden kontrollere, at leverancen er korrekt både med hensyn til kvantum og med hensyn til, om vinene svarer til ordren. Såfremt kunden mener, at dette ikke er tilfældet, skal kunden straks give skriftlig meddelelse til Vin 121 ApS.

8. RETURVARER
8.1 Ved kundens returnering af varer til Vin 121 ApS skal dette ske til følgende adresse: Vin 121 ApS, Peter Bangs Vej 121, 2000 Frederiksberg. Det fremhæves, at returnering af varer alene kan ske, hvor dette følger udtrykkeligt af disse betingelser eller, hvor dette på forhånd er aftalt med Vin 121 ApS. Vin 121 ApS accepterer ikke modtagelse af varer pr. efterkrav eller lignende, og sådanne forsendelser vil således blive afvist.

9. FORCE MAJEURE
9.1 Vin 121 ApS er ikke ansvarlig for forsinkelse eller for opfyldelse af nogen af sine øvriqe forpligtelser over for kunden, såfremt forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes forhold uden for Vin 121 ApS’ direkte kontrol, eksempelvis i tilfælde af strejke, fragtproblemer, leveringssvigt, uheld eller uforudsete omstændigheder hos Vin 121 ApS eller hos Vin 121 ApS’ leverandører eller fragtførere. I sådanne tilfælde udskydes leveringstiden og Vin 121 ApS’ opfyldelse af øvrige pligter, indtil dette kan ske uden hindringer.

10. TASTEFEJL
10.1 Der tages forbehold for tastefejl og lignende.

11. KUNDESERVICE
Vi bestræber os på at besvare mails indenfor 24 timer i hverdagen.

12. BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR
Du skal være fyldt 18 år for at handle på www.vin121.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

X