
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
PORTVINS SMAGNING
4 december @ 17:00 – 22:00
Kom til Portvinssmagning hos VIN121
Julen kommer nærmere, så måske skulle du lige få smagt på portvinen og få lidt røverhistorier med omkring disse himmelske dråber.
Tilmeld dig derfor vores portvinsaften:
Fredag den 4. december 2020, kl. 17:00 byder vi velkommen til en af Danmarks største specialister inden for portvin, nemlig ingen ringere end Anders Christensen fra AC Portvinsoplevelser.
Anders har rejst og drukket sig igennem det meste af siderne af Dourofloden. Og man skal på ingen måde lade hans til tider lettere midtsjællandske accent komme i vejen for hans kolossale viden om portvinens verden.
Så hvad enten du er nybegynder eller har smagt et enkelt glas eller to før, burde du oprigtigt overveje at komme og opleve Anders fortælle om portvin og især huset ”Quinta de Javali”.
Quinta do Javali er en familieejet vingård, der ligger på den sydlige side af Dourofloden. Nærmeste byer er Nagoselo do Douro og Sao Joao de Pesqueira.
Antonio Mendes driver vingården sammen med sin hustru Louisa, der står for olivenolieproduktionen på gården.
Louisa har vundet flere medaljer og fået stor anderkendelse for hendes olivenolie, både i Portugal, Spanien og England.
Quinta do Javali er Dourodalens mindste vingård målt på hektar, og de hverken køber eller sælger druer.
Alt hvad der produceres af både portvin og rødvin er druer fra egen produktion.
Denne aften skal vi smage følgende:
Javali Ruby
Javali Spec. reserve
Javali LBV 2015
Javali Tawny
Javali 10 års
Der vil blive serveret lidt ost & pølse, samt brød og olie til smagningen.
Efterfølgende vil der være mulighed for at købe en kold øl, et glas vino eller lidt god portvin fmed lidt alder
Praktisk info:
Eftersom dette er en smagning kører vi samme ”corona-restriktioner”, som hvis I skulle på restaurant.
Butikken lukker derfor lidt før den pågældende dag, og der vil kun være åbent for jer.
I skal bære mundbind ved ankomst.
Eftersom vi ikke ønsker at medvirke til corona-smitten stiger, har vi valgt kun at sælge borde til 4 personer.
Vi skal sammen kunne hygge os, men med respekt for den corona-sitiuation, vi er i.
Såfremt der skulle ske ændringer i de restriktioner som regeringen udstikker, vil vi naturligvis agere ud fra dem.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.